Nyheder og gode tilbud
Stor rabat på Fitness
Tilbydes til dig, der er betalende medlem af en af følgende afdelinger i HfS
Eller til dig, der har et barn (ikke fyldt 15), der er betalende medlem af en af nævnte afdelinger.
- Rabatten gives på halvårskort, som normalt koster 995 kr.
- Rabatpris for voksne HfS-medlemmer (fyldt 15 år): 540 kr.
- Rabatpris for forældre til HfS-medlemmer (ikke fyldt 15 år): 700 kr.
- Hertil kommer depositum for nøgle på 100 kr.
Rabatperiode
Rabatperioden løber fra 1.10.2019 – 1.4.2020 som en forsøgsordning. Rabatten gives mod forevisning af kvittering for betalt kontingent i HfS til Fitnesshusets kasserer.
Som voksent medlem af HfS eller Fitnesshuset træner du gratis på flg hold:
Se holdtræningstider på facebook: Hesselagerfitnesshus eller Hesselagerfitnesshus.dk
Ikke medlemmer betaler 20 kr. pr. gang for Zumba og Cirkeltræning. Indendørs Cykling koster 40 kr. pr. gang.
Betingelser
Betingelsen for at kunne opnå forældrerabat i Fitness.
- Barnet som udløser rabatten, må ikke være fyldt 15 år. -
- Forældre og barn skal bo heltid eller deltid i samme husstand. -
- Èt barn udløser èn voksenrabat.
- En husstand kan højst opnå 2 gange rabat.
Yderligere info
Hesselagerfitnesshus.dk eller Hesselager-fs.dk eller Facebook: Hesselagerfitnesshus
Eller kontakt Formand for Fitnesshuset Pia Skovshoved +45 24 63 81 83
Kasserer for Hesselager fodbold Christian Dirksen +45 53 29 42 96
Vent ikke til januar med det gode forsæt, START NU!
OCR banen
OCR banen kan nu benyttes. Hold kontakt Maj-Britt telf.22747293 .
Årskontingent kr. 400.-
Skilte ved indgang med praktiske bestemmelser,er under udarbejdelse, og bliver opsat derefter 20 august 2019
OCR - bane i Hesselager indvies: Et af mange nye spændende tiltag ved årets sportsuge.
OCR står for Obstracle Course Racing, og er en betegnelse for militært inspirerende forhindringsløb. Sporten er forholdsvis ny, og i 2014 er for eksempel første gang der bliver afholdt et officielt verdensmesterskab.
OCR sporten er i en rivende udvikling i Danmark, og hvert år stiger antallet af løb og deltagere eksplosivt. Danskerne er ved at finde ud af, at alle kan løbe en halvmarathon eller marathon. Men det er ikke helt nok. Der skal ske mere, end bare endeløse løbeture hvor man slider kroppen op.
OCR giver en perfekt variation af udfordring for kondition, udholdendehed og styrke. Man kan ikke bare slå hjernen fra og løbe derud af. Du er nødt til at fokusere på næste udfordring hele tiden, dispensere dine ressourcer, og klare forhindringerne smartest muligt for at spare på kræfterne.
Ligesom ved almindelige løb, findes OCR løb som passer til alle, uanset niveau. Et OCR løb kan være5-6-8-10-12-15-20 km langt, og der kan være stor forskel på antallet og intensiteten af forhindringerne.
Vi er netop i gang med at bygge en OCR bane i Hesselager, som indvies i Sportsugen. En OCR bane er ikke en legeplads, men en træningsbane. Når man benytter banen er det derfor på eget ansvar. Ønsker børn at prøve den, henstiller vi til, at de er under voksenopsyn. Vi ser meget frem til at være den første på Sydøst Fyn der kan bryste sig af, at have en OCR bane. Dette åbner forhåbentlig op for at andre uden for lokalområdet, kommer til vores dejlige by, ser, hvad vi OGSÅ kan i Hesselager.
Du kan være med til at indvie og afprøve banen søndag den 28 juli. i forbindelse med Hesselager i bevægelse.
Offentlig meddelelse om, hvorfor HFS valgte at trække sig ud af områdefornyelsesprojektet
Som det nok er kommet de fleste for øre, så er HFS trådt ud af områdefornyelsesprojektet. I den anledning ønsker vi med denne meddelelse at begrunde den beslutning, som en enstemmig bestyrelse vedtog for nogle uger siden.
Siden områdefornyelsesprojektets begyndelse har HFS, som alle andre borgere i Hesselager og omegn, været meget positive overfor projektet. Vi har derfor også fra starten stillet op med de nødvendige frivillige kræfter for at imødekomme og tilgodese de ønsker og ideer, som borgerne i sin tid foreslog for både udviklingen af Hesselager men også for området omkring Hesselager Stadion. Vi anså alle de velvillende ideer for berigende og opløftende, og de gav ikke bare et frisk pust, men anviste også en bestemt retning.
En retning der signalerede et stærkt socialt velfungerende område omkring Hesselager Stadion og i Hesselager by, hvor der kunne rummes flere nye former for aktiviteter, og hvor der kunne tilbydes endnu mere socialt samvær og engagement på tværs af aktiviteterne. De ideer og ønsker satte et stort aftryk i os alle, og vi følte derfor en særlig forpligtelse til at tage ansvaret på os for at realisere ideerne i overensstemmelse med det politisk godkendte områdefornyelsesprogram fra juni 2023.
Det har ikke været en let opgave. Det har på mange måder været et hårdt og meget tidskrævende arbejde. Der opstod også utroligt mange uafklarede spørgsmål undervejs. Derfor stod det klart for HFS meget tidligt, at vi var nødt til at rådføre os hos nogen, der har erfaring med at løse lignende opgaver og udfordringer. Det betød, at vi søgte råd fra vores netværk af andre foreninger, som har været involveret i lignende offentlige projekter. Vi har også rådført os hos DGI og deres eksperter og advokater for at få at vide, hvordan en selvstændig forening som HFS bedst muligt kunne imødekomme og håndtere et sådant projekt, der kan medføre så store forandringer.
Vi har deltaget i møder og arrangementer med private fonde for at rådføre os omkring, hvordan man kan tiltrække investeringer, og hvilke krav fonde typisk stiller i forbindelse med sådanne investeringer. Vi har også kontaktet virksomheder for at høre deres bud på, hvordan de ville kunne løse bestemte opgaver. På baggrund af denne proces og rådgivning, så formulerede vi et forslag og udkast til hvordan HFS kunne imødekomme projektet, samt rumme de ønskede aktiviteter og herunder særligt ønsket om et endnu større kulturelt element på området i form af en endnu ikke oprettet kulturforening.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget af HFS’s bestyrelse. Denne beslutning blev vedtaget under følgende væsentlige forudsætninger for HFS:
- HFS forbliver som ejer af egen grund og bygninger på stadionområdet
- HFS beholder dermed også retten til at kunne forvalte sin egen ejendom, herunder retten til at kunne træffe beslutninger om egen grund og bygninger.
- HFS’s egne ønsker til indretning og bebyggelse skal også være en del af udgangspunktet for projektet. HFS tilbød også at afholde de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter for de nye investeringer, som vil tilfalde området, hvilket vil løse en meget væsentlig økonomisk udfordring for realiseringen af ideerne og hele projektet.
HFS’s forslag blev dog forkastet både i arbejdsgruppen og følgegruppen. I stedet blev der fremlagt en løsning og model, hvor HFS på papiret fortsat ville beholde ejendomsretten, men hvor en nyetableret forening og et organ blev placeret over HFS med egen beslutningskompetencer. Denne forening skulle derfor også være forvalter af HFS’s bygning og jord.
HFS skulle derudover også betale leje til denne nye forening samt stille med frivillige til drift af foreningen. Disse punkter var ikke til diskussion, men modellen kunne dog finpudses.
Efterfølgende indkaldte HFS til ekstraordinært bestyrelsesmøde, og besluttede enstemmigt, og efter en lukket afstemning, at træde ud af områdefornyelsesprojektet. Den beslutning blev truffet, fordi modellen blev fremlagt som et ultimatum. HFS kunne ikke og kan ikke se sig i den model.
Det er vigtigt for HFS at få sagt, at selvom HFS er trådt ud af projektet, så har vi ikke, og vi ønsker heller ikke, at smække med døren. Hesselager Stadion er og bliver et fælles område, hvor alle er velkomne, også selvom vi ikke ser ens på tingene. Derfor stod vores døre naturligvis også åbne for afholdelse af byens dag på Hesselager Stadion søndag d. 8. september, og derfor er vi fortsat også positive overfor planerne omkring en større og forbedret legeplads på stadionområdet.
HFS ønsker ikke at bidrage med yderligere kommentarer end dette. Vi håber fortsat, at borgerne i Hesselager og omegn også fremadrettet vil støtte op omkring HFS og det frivillige arbejde, som vi håber I er glade for, og føler at I alle får gavn og glæde af.
Med Venlig Hilsen,
HFS / En enstemmig HFS Bestyrelse
Folkeaktieaktie nr. 0
Folkeaktieaktie nr. 0 er udtrukket på generalforsamling den 20. marts 2024
Indløsning kan ske ved henvendelse til Kurt Ørnegaard 28 80 23 35
Venlig hilsen Sport og kultur
HfS Retro og genbrugsbutik
Åbningstider: Lørdag kl. 10-14
Onsdag kl. 12-14
Langgade 18
Hesselager
HfS vil i samarbejde med Vand og Affald bidrage til mere genbrug .Fremover kan besøgende aflevere brugbare ting på genbrugspladsen, i rummet
Her kan du gi`
HfS må herefter tage de ting man tænker kan leve længere og resterende flyttes til
Her må du ta´
Der vil være faste priser på tingene og åbningstider opslås i butikken og på FB.
Spørgsmål kan rettes til
Jan +45 61 37 32 32
Bent Skovshoved +45 24 48 41 35
Søster +45 21 48 90 79
Bestyrelsen HfS
Medlemstilbud!
Der er nu sorte sokletter igen og også hvide sokletter. Forny din sokkeskuffe med lækre bløde sokker unden irriterende sømme.
Vi har indgået et samarbejde med Bambusa og får 50% af salget til HfS. 7 par hvide sokletter kr. 150,00 pr. pakke.
Sokkerne kan bestilles/købes gennem bestyrelse, ledere og instruktører.
Bestil gerne på
+45 21 48 90 79 evt. sms.
OBS! Papirindsamling
HfS samler stadig papir - også efter at kommunen får nyt affaldssystem, hvilket betyder, at der fremover er et rum til papir.
Klubben har en god årlig indtægt ved papirindsamling til den årlige drift. Der er trofaste frivillige hjælpere, hver gang vi kalder. Det vi mister, er den gratis container, som kommunen hidtil har støttet alle klubber med. Denne støtte bortfalder, for nu ser kommunen en indtægt ved selv at samle papiret. Det er surt for de mange frivillige foreninger.
Vi giver ikke op, vi kan stadig se en indtægt ved at samle papir. Vi har plads til at opbevare det, til vi har en fuld container, som vi så selv betaler leje af. Det kan betyde, at der måske kun bliver 3 indsamlinger, hvor vi kører rundt. Hold øje på hjemmesiden og de opsatte skilte rundt i området.
Kontakt Kurt Ørnegaard på tlf. 2880 2335 mht. afhentning ind imellem.
Derfor - læg stadig aviser og blade i trådspandene i/ved garagen ved klubhuset og STØT HfS.
Vi påtænker at samle ind i månederne: FEBRUAR - JUNI - OKTOBER